Renseprocessen

I det øjeblik vi går i bad, trækker ud i toilettet, starter opvaskemaskinen eller hælder ting ud i vasken starter et stort arbejde for at sikre, at det vand, der i sidste ende bliver ledt ud i Øresund, er så rent, at fisk og planter ikke bliver berørt, og at vi kan bade i vandet uden at blive syge.

Efter en længere tur gennem kloaksystemet ender spildevandet på rensningsanlægget, hvor selve renseprocessen går i gang.

På Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen bliver spildevandet renset for organisk stof, kvælstof og fosfor. Samtidig fjernes også langt de fleste sygdomsfremkaldende bakterier og vira, der findes i spildevandet.

I renseprocessen benytter man sig på moderne anlæg af tre forskellige typer rensning: mekanisk, biologisk og kemisk.

Under den kemiske rensning bliver den resterende fosfor fjernet ved, at man tilsætter enten jernsalte eller aluminiumsalte, som binder sig til fosforen i vandet og fælder ud. Størstedelen af det biologiske slam bliver genbrugt i tankene, for at opretholde en høj koncentration af mikroorganismer, der kan nedbryde det organiske stof og fjerne næringsstofferne.

Det slam, der bundfældes i anlægget, pumpes til nogle rådnetanke, hvor særlige bakterier nedbryder organisk stof og danner biogas (methangas og kuldioxid). Efter udrådningen afvandes og tørres slammet, før det til sidst bliver brændt.

Læs mere om de forskellige stadier i renseprocessen nedenfor.

Mekanisk rensning
 

Som første rensetrin passerer spildevandet mekaniske riste. Ristene holder alle større urenheder som klude, vatpinde, papir, træstykker m.m. tilbage. Affaldet fjernes og transporteres via transportører til containere og videre til forbrænding, hvor det bliver brændt som almindeligt affald.

Fra ristene bliver spildevandet ført videre til det beluftede sand- og fedtfang, hvor sand og fedt udskilles. Ved at pumpe luft i vandet, bliver fedt, olie, benzin mv. tvunget op til overfladen. Derfra bliver det skummet af og pumpet videre til rådnetankene, hvor det nedbrydes til biogas. Sandet bliver vasket for urenheder i en sandvasker og bliver derefter genanvendt.

Fra sand- og fedtfanget bliver spildevandet fordelt til forklaringstankene, hvor det ligger næsten stille. Her bliver de tungere slampartikler (det organiske stof) bundfældet, hvilket medfører en halvering af det organiske stof i spildevandet. Det slam, der bliver bundfældet, kan fx være kaffegrums, madrester fra køkkenvasken, afføring o.lign.

Det bundfældede slam bliver pumpet videre til koncentreringstankene og derfra videre til rådnetankene.

Første rensetrin er nu slut, og det mekanisk rensede spildevand bliver ført videre til biologisk rensning.

Biologisk rensning

Spildevandet bliver efter den kemiske rensning ført ind i nogle store luftningstanke, hvor det skal renses biologisk.

Biologisk rensning af spildevand er baseret på de mange forskellige mikroorganismer, der naturligt forekommer i spildevand, det man også kalder biologisk eller aktivt slam. Mikroorganismerne og bakterierne nedbryder det organiske stof og fjerner næringsstofferne.
 

Det organiske stof nedbrydes til kuldioxid og vand, mens kvælstoffet bliver omsat til frit kvælstof, som er en uskadelig luftart, der udgør 79 % af luften i vores atmosfære. Fosforet bliver fjernet biologisk ved hjælp af de såkaldte fosforakkummulerende bakterier, som lever i tankene. Bakterierne kan optage store mængder fosfor i sig, og når disse bakterier efterfølgende fjernes fra spildevandet, som biologisk slam, fjernes der samtidig fosfor.

Kemisk rensning

I forbindelse med den biologiske rensning i luftningstankene og på vejen til efterklaringstankene bliver fældningsmidlet jernklorid tilsat vandet. Jernkloriden fjerner det fosfor, der ikke er blevet ”spist” af bakterierne under den biologiske rensning.

Efterklaring

Fra luftningstankene ledes vandet til efterklaringstankene, hvor det rensede vand bliver adskilt fra det biologiske slam.

Både fosforen og det biologiske slam bliver bundfældet, når det når frem til efterklaringstankene. Størstedelen af slammet bliver ført tilbage til de biologiske luftningstanke, hvor det sammen med de øvrige mikroorganismer skal hjælpe med at nedbryde endnu mere organisk stof og næringsstoffer, altså som aktivt slam. Det resterende slam tages ud som overskudsslam og bliver pumpet videre til rådnetankene.

Øresund venter

Der er nu gået 1 døgn siden det beskidte vand ankom til renseanlægget. Det rensede vand bliver nu ledt ud gennem de to 1,5 km lange udløbsledninger forsynet med diffusorer, som sørger for at blande det ferske vand ordentligt med havet. Hvis man ikke blandede de to vandformer, ville det rensede vand lægge sig som overfladevand på saltvandet, hvilket ville skabe en ubalance i havmiljøet.

Nu kan det rensede vand igen indgå i vandets kredsløb.

Slambehandling

Ved renseprocesserne bliver der produceret slam - i forklaringstankene som primærslam og i efterklaringstankene som overskudsslam, dvs. den lille del af det biologiske slam der ikke bliver genanvendt i forbindelse med næste ladning spildevand. Både primærslammet, overskudsslammet og det fedt, der blev fjernet i sand- og fedtfanget, bliver pumpet til de opvarmede rådnetanke.

I rådnetankene bliver slammet nedbrudt ved hjælp af mikroorganismer og bakterier. Under rådneprocessen, som tager ca. 3 uger, bliver der dannet biogas (methangas og kuldioxid), som bliver udnyttet til varme og el på renseanlægget.

Centrifugering

Det udrådnede slam afvandes herefter på centrifuger til et tørstof på ca. 20 %.
For at sikre en ordentlig forbrænding tørres slammet yderligere til ca. 40% tørstof ved opvarmning.

Det vand, der bliver til overs, bliver ledt tilbage til renseprocessen, mens slammet bliver ført ind i slamforbrændingsanlægget.

Energiudnyttelse

Biogassen, som produceres i rådnetankene, opsamles i en gasbeholder og bruges til at skabe el og varme på renseanlægget.

Gassen bliver bl.a. brændt i forbrændingsanlæggets kedelcentral for at producere varmt vand til fortørringen af slammet. Desuden anvendes gassen til støttefyring i forbindelse med afbrændingen af slammet.

Overskudsvarmen, der produceres på renseanlægget ved forbrænding af slam og kondensering af damp fra fortørreranlægget, bliver anvendt til opvarmning af rådnetanke, bygninger og personalefaciliteter. Resten af overskudsvarmen bliver solgt til fjernvarmenettet.

Slamforbrænding

Efter centrifugeringen skal det tørrede slam brændes på to etageovne. Renseanlæg Lynetten har sit eget forbrændingsanlæg, og ud over eget slam modtager forbrændingsanlægget også afvandet slam fra Renseanlæg Damhusåen.

Temperaturen i ovnene er ca. 870^oC og derinde bliver slammet forvandlet til røggas og aske.

Asken, der er tilbage efter forbrændingen, bliver enten genanvendt som sandblæsningsmiddel, i isoleringsmaterialer mv. eller deponeret i det miljøgodkendte askedepot

Røggas

Røggassen fra forbrændingen renses i et elektrofilter, inden det bliver sendt ud gennem en 90 m høj skorsten.

Forinden gennemgår røggassen dog også en renseproces. Et elektronisk filter fanger ca. 98 % af de askerester, der flyver med røgen og der bliver tilsat forskellige kemikalier for at fjerne dioxin, kviksølv, luftstoffer mv.

De sidste partikler bliver fanget af et posefilter og endelig renses røggassen for at fjerne den sure lugt, før den rensede røg bliver sendt ud af skorstenen.

Styring af renseanlægget

Renseanlæg Lynetten er fuldt automatiseret og styres via et SRO-anlæg (styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg), som registrerer oplysninger til en driftsdatabase døgnet rundt. Herudfra overvåger anlægspersonalet den daglige drift og foretager justeringer. Dette sikrer en altid optimal driftsform samt et godt dokumentationsmateriale.

Desuden overvåger både Lynettefællesskabet og myndighederne løbende at alle krav bliver overholdt på rensningsanlæggene.