Undervisningsmateriale

Lynettefællesskabet udvikler løbende undervisningsmateriale til såvel større som mindre klassetrin. Du kan finde materiale til fri benyttelse på denne side.

Materialerne kan med fordel bruges i klasseundervisningen forud for et besøg på spildevandscentret.

Et historisk rids

Helt tilbage i det 3. årtusinde før vor tidsregning eksisterede der toiletter. Både i det gamle Ægypten, Persien, Kina, Grækenland og Romerriget var der toiletforhold og kloakering, fx i forbindelse med de offentlige badeanstalter.

Med Romerrigets fald i midten af 500-tallet røg de veludviklede, sanitære forhold. I de arabiske lande videreførte man traditionen, men i Europa skulle der gå rigtig mange år, før der igen blev indført hygiejniske toiletforhold.

I Middelalderen kunne man fx risikere, i bogstavelig forstand, at få en spand lort i hovedet, når natpotten blev tømt ud af vinduet. De fleste havde adgang til en tønde eller slet og ret et hul i gården, men der var ingen kloakledninger, så tis og afføring blev smidt i rendestenen eller i den nærmeste kanal, og der lugtede ikke særligt godt i byerne.

Det var kun hos adelen og meget rige folk, man fandt de såkaldte ’hemmeligheder’, som kunne bestå af en kælder, hvor affaldet blev samlet eller et hul i muren, hvorfra efterladenskaberne blev dumpet direkte ned i voldgraven - at gå i bad, det var ikke noget, man brugte!

I 1600-tallet blev der taget det første initiativ tilbage mod ordentlige, sanitære forhold. Det blev pålagt en række vognmænd (de senere natmænd) at køre afføringen væk. Afføringen blev så solgt til omegnens bønder, der brugte det som gødning.

Midt i 1800-tallet brød den industrielle revolution igennem, som bl.a. medførte store produktionsvirksomheder og voksende bysamfund. Den dårlige hygiejne blev nu anerkendt som en trussel mod sundheden - og ikke mindst mod arbejdskraften - og først da blev de sanitære forhold taget alvorligt. I 1846 så den første vandlov dagens lys, og fra slutningen af århundredet gik det hurtigt med at anlægge kloakker i Storkøbenhavn. Da det samtidig blev almindeligt at have indlagt vand, blev det muligt at udskifte latrintønden med et rigtigt wc.

I 1948 var der kloakker overalt i byen, og der var lagt vand ind i alle husene, så der skulle ikke længere tømmes lokummer rundt om i baggårdene. Al afføring blev nu ført underjordisk gennem byen som spildevand. Til gengæld røg alt vandet urenset ud i Øresund.

Allerede i begyndelsen af 1930’erne blev Renseanlæg Damhusåen bygget. På det tidspunkt var vandet ved Kalvebod Strand meget beskidt og ulækkert. På renseanlægget blev vandet renset mekanisk i tankene, hvor slammet sank til bunds, men vandet blev ikke tilstrækkeligt renset, og der blev ved at være ret ulækkert ved Kalvebod Strand

I 1980 blev Renseanlæg Lynetten åbnet. På Lynetten kunne man både rense vandet biologisk og mekanisk, ligesom man på det nye anlæg kunne afbrænde slam. Men det var stadig ikke rigtigt rent vand, der blev sendt ud i havet.

Først da Folketinget greb til handling og indførte den første Vandmiljøplan i 1987, skete der noget. Vandmiljøplanen pålagde alle rensningsanlæg i Danmark at rense spildevandet for næringssaltene nitrat og fosfat, to af de mest forurenende stoffer i vores spildevand.

I 1998 kom den anden Vandmiljøplan og i 2004 kom Vandmiljøplan III, som skal løbe frem til 2015. Den seneste plan har i sær fokus på de næringsstoffer, landbruget udleder, som løber direkte ud i åer og vandløb og forurener miljøet.

De sidste 30 år er der heldigvis sket rigtigt meget for at forbedre vandmiljøet herhjemme, og i sommeren 2002 kunne man for første gange tage sig en dukkert i Københavns Havn.

Men der kan gøres meget mere, og du kan hjælpe ved at tænke over hvilke ting, du putter i toiletkommunen eller hælder ud i håndvasken.

Få gode råd til at holde havet rent her.

Vandets vej

Vi pumper grundvandet op og bruger det i køkkenet og på badeværelset. Herfra løber det brugte vand gennem kloakkerne og frem til renseanlægget, hvor det bliver renset sammen med regnvand og sendt tilbage til naturen.
Efter 5-50 år er det udledte vand igen klar til at blive brugt som drikkevand.

Lynettefællesskabet har i samarbejde med en række andre danske forsyningsselskaber og e-learning virksomheden Context Consulting udarbejdet hjemmesiden Vandetsvej.dk, målrettet større folkeskoleelever.

Her kan du få svar på, hvor vandet kommer fra, hvordan vi behandler det, inden vi drikker det, og hvad vi gør med det, inden det ledes ud i naturen igen.

Hjemmesiden er udviklet til elever i folkeskolen fra 7. klasse og opefter, men den kan bruges af alle, der ønsker at vide mere om vandets kredsløb.

Vandetsvej.dk er en ekskursion i vandets naturlige og kulturelle kredsløb. Brugerne kan følge vandkredsløbet hele vejen ved at følge et vandhjul, der er emneopdelt i områder begyndende med ”skyer og nedbør” og sluttende med ”sø og hav”. Her kan man så vælge enten at fordybe sig i de enkelte områder eller nøjes med en kort introduktion til emnet.

Vandetsvej.dk er en omfattende hjemmeside. En guide, ”lærerværelset”, giver anvisninger til, hvordan læreren kan arbejde med hjemmesiden, ligesom der bliver præsenteret elevopgaver for hvert område. Og så kan de nysgerrige elever selv fordybe sig i de mange spændende emner og opgaver, der er lagt ud.

Besøg Vandetsvej.dk her.

For at se hjemmesiden ordentligt kræver det, du har installeret Flash på din computer. Du kan installere Adobe Flash Player her.

Projektet er støttet med midler fra DANVAs Forsknings- og Udredningskonto samt Undervisningsministeriet.

Sådan virker et renseanlæg

Spildevandsrensning er i dag en vigtig og nødvendig opgave, hvis vi, både nu og i fremtiden, skal sikre os et ordentligt vandmiljø. Men hvad sker der egentlig nede i de grumsede tanke og bassiner på rensesanlægget?

 

Lynx Media og Nucleus Forlag har til undervisningsprojektet Det Globale Miljø udarbejdet en animation, der beskriver de forskellige biologiske og kemiske processer.

Animationen er ikke udtømmende, men er god at bruge som illustration i arbejdet med spildevand og rensningsanlæg.

Se animationen her.

For at se hjemmesiden ordentligt kræver det, du har installeret Flash på din computer. Du kan installere Adobe Flash Player her.

Undervisningshæfte

Lynettefællesskabet har udgivet undervisningshæftet ”Småt og stort og spildevand”, der henvender sig til sprogklasser samt undervisning i folkeskolen. Undervisningshæftet henvender sig primært til elever i 4.- 8. klasse, men kan også læses af elever på såvel højere som lavere klassetrin.

I ”Småt og stort og spildevand” kommer vi bagom begrebet spildevand, ligesom hæftet opridser den sanitære historie i Storkøbenhavn frem til Vandmiljøplanen i 1987. Der bliver redegjort for Vandets kredsløb og rensningsprocesserne frem til, vandet bliver ledt ud i Øresund. Endelig bliver der givet gode råd til, hvordan vi skal forholde os til de ting vi kommer i toilettet og håndvasken.

Materialet anbefales som supplement til undervisningen i folkeskolen og kan kombineres med besøg på Renseanlæg Damhusåen. Se mere under Skolebesøg.

Du kan downloade hæftet her (3563 KB).