Vidste du at...

  • Lynettefællesskabet i gennemsnit modtager 2695 liter spildevand - hvert sekund?
 

Organisation


Lynettefællesskabets bestyrelse udgøres af politiske repræsentanter fra de 8 ejerkommuner.  Bestyrelsens medlemmer udpeges for 4-årige perioder, som følger den kommunale valgperiode.

 

Desuden er der nedsat et embedsmandsudvalg, der ligeledes har repræsentanter fra de 8 ejerkommuner. Formand for embedsmandsudvalget er Lynettefællesskabets direktør, Torben Knudsen.

 

Den 1. september 2007 indførte Lynettefællesskabet ny organisationsstruktur.

Den overordnede idé i den nye organisation er at skabe en organisatorisk ramme for Lynettefællesskabet, som bedst muligt vil kunne udnytte den mindre organisations muligheder.

 

Selvom Lynettefællesskabet er den største virksomhed i spildevandsbranchen herhjemme, så er vi med vores ca. 135 ansatte en mindre organisation. En sådan mindre organisation indeholder langt bedre muligheder, end større organisationer, for at skabe en virksomhedskultur præget af nærvær, engagement og fleksibilitet, som resulterer i såvel høj medarbejdertilfredshed som høj effektivitet.

 

Den nye ledelsesstruktur er en meget flad struktur, som kun indeholder ét egentligt personaleledelsesniveau – afdelingsledelsen – mellem direktøren og den menige medarbejder. Dette skal bl.a. sikre fællesskabet, sammenhængskraften og den dialogbaserede personaleledelse.