Vandbehandling

Hver dag producerer vi spildevand i forbindelse med vores gøremål. Vi vasker hænder, går i bad, laver mad, vasker op, skyller ud i toilettet, vasker tøj, vasker bil osv. osv.

Industrien bruger også vand til f.eks. fremstilling af varer og rengøring af maskiner.

Alt dette vand bliver til spildevand.

Hvad er spildevand?

Spildevand er en fællesbetegnelse for alt det vand, der havner i kloakken. Spildevandet kommer fra husholdninger, erhvervsvirksomheder, industri og institutioner. Desuden løber der regnvand og smeltevand fra veje, parkeringspladser og hustage ned i kloakken og blander sig med spildevandet.

Fra kloakken bliver spildevandet ført til et renseanlæg, hvor vandet renses inden det bliver ledt ud i enten søer, åer eller havet.

Det blå flag er din garanti for at badevandet er rent og sikkert at opholde sig i. Du kan læse mere om de blå flag her.

Spildevandet kan deles op i nogle forskellige bestanddele. Det indeholder fast stof (f.eks. vatpinde, papir, klude m.m.), sand, organisk stof og næringsstoffer (bl.a. kvælstof og fosfor). Det indeholder også forskellige kemikalier fra vores hverdag, såsom sæbe, rengøringsmidler m.m., ligesom industrien udleder forskellige kemikalier. Endelig indeholder spildevandet mange bakterier – både harmløse og nogle, man kan blive syg af.

I det spildevand, der løber ned i kloaksystemet fra private hjem, kan man finde forskellige stofmængder, dvs. ’overskudsprodukter’ fra vores hverdag. Stofmængderne fra husholdningen består primært af organisk stof, som fx madrester, kaffegrums og afføring. Derudover består spildevandet fra husholdningen af forskellige vira og bakterier, der kan være sygdomsfremkaldende, men som bliver nedbrudt i renseprocessen. Endelig bliver der fra de private hjem udledt en række tungmetaller og svært nedbrydelige, organiske forbindelse, som malerester, opløsningsmidler, rengøringsmidler og medicinpræparater, der ville gøre stor skade på vandmiljøet, hvis det blev udledt urenset.

Det spildevand, der kommer fra industrien, kan meget overordnet kategoriseres i to grupper: Spildevand, der ligner det, som bliver ’produceret’ i de private hjem og spildevand, der rummer et højt indhold af forurenende stoffer, som er svære at nedbryde. Mange virksomheder forrenser deres eget spildevand, før de udleder det til det fælles kloaksystem.
 
Den måde, vi håndterer spildevandet på, er helt afgørende for både folkesundheden og kvaliteten af vores vandmiljø. Hvis vi ikke renser spildevandet, vil vandet i Øresund hurtigt blive ulækkert, ildelugtende og sundhedsskadeligt at bade i, og fisk og bunddyr vil forsvinde fra store områder.

Økologisk ubalance

Når et organisk stof, som fx kaffegrums eller kartoffelvand, bliver ledt ud i naturen, sker der en iltkrævende, biologisk nedbrydning. Dette kan medføre lokalt iltsvind, og i sidste ende kan vandplanter, fisk, muslinger og andre bunddyr dø.

Udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor virker som gødning for vandplanter og alger, og får især algerne til at vokse eksplosivt. Store algemængder i vandet - det vi kender som algesuppe - hindrer lyset i at nå ned til bunden, hvilket medfører, at bundvegetationen dør. Når algerne dør, synker de til bunds og nedbrydes på samme måde som organisk stof, hvilket igen kan medføre store områder med iltsvind.

De store mængder næringsstoffer i urenset spildevand kan på den måde skabe økologisk ubalance.

På renseanlæggene Lynetten og Damhusåen renser vi spildevandet for både næringssalte og organisk stof. Samtidig fjerner vi langt de fleste sygdomsfremkaldende bakterier og vira, der findes i spildevandet.

Både vandet i Øresund og Københavns Havn måles løbende for at sikre, grænseværdierne holder sig under det tilladte. I badevandssæsonen undersøges badevandskvaliteten ugentlig af Center for Miljø, som tager prøver og får dem undersøgt på et godkendt laboratorium.

Du kan se den aktuelle badevandsudsigt her.

Tre typer rensning

I renseprocessen benytter man sig på moderne anlæg, som Lynetten og Damhusåen, af tre forskellige typer rensning: mekanisk, biologisk og kemisk.

Den mekaniske rensning foregår ved fysisk at fjerne større bestanddele som vatpinde, hygiejnebind og klude fra vandet. Det fjernede materiale, også kaldet ristestoffet, bliver efter afvanding kørt til Amager Forbrændingen og brændt. Derefter bliver fedt, sand og grus fjernet fra vandet, og til slut bundfældes det materiale, der kaldes slam, og som her i første fase kaldes det primære slam. Slammet består hovedsageligt af organisk materiale.

Den biologiske rensning er en kompliceret proces, hvor man benytter sig af bakterier og mikroorganismer for at nedbryde det organiske stof og fjerne kvælstof og fosfor. Det organiske stof bliver omsat til kuldioxid og vand eller bliver brugt til vækst af bakterier. Kvælstoffet bruger noget af det organiske stof til at blive omsat til frit kvælstof, som er en uskadelig luftart, der udgør 79 % af luften i vores atmosfære, ligesom bakterierne kan optage store mængder fosfor. Spildevandet bliver ledt til nogle store efterklaringstanke, hvor der finder en bundfældningsproces sted. Det materiale som bundfældes kaldes biologisk slam. Det biologiske slam består af levende og døde bakterier, jernfosfat, uomsat organisk stof og uorganisk materiale. Noget af det biologiske slam bliver fjernet, men hovedparten bliver recirkuleret til starten af den biologiske rensning, hvor det blandes med nyt spildevand.

Den kemiske rensning finder sted i forbindelse med den biologiske rensning. For at sikre at man fjerner så meget fosfor som muligt er det nødvendigt at tilsætte jern- eller aluminiumsalte. Saltet binder sig til fosforen og begge dele bliver bundfældet i efterklaringstankene som en del af det biologiske slam.

Slammet føres til videre slambehandling, mens det rensede vand bliver sendt ud i havet – og igen indgår i vandets kredsløb.

Du kan læse mere om selve renseprocessen her.