Pressemeddelelser

 

Nedenfor finder du udsendte pressemeddelelser fra Lynettefællesskabet.

 

Pressemeddelelser 2011

 

8. november 2011

SPILDEVAND: HVAD RAGER DET MIG?

"Hvad rager det mig?" er titlen på den pixi.bog, der er udsendt til alle 7. klasserne i i Lynettefællesskabets ejerkommuner, og som handler om, hvordan eleverne kan bidrage til et godt vandmiljø. I pixi.bogen inviteres eleverne til at deltage i en konkurrence om at lave en hjemmeside om spildevand.

 

20. september 2011

DIT TOILET ER IKKE EN SKRALDESPAND

Alt for mange danskere tror, at det er i orden at bruge toilettet som skraldespand, selvom det skader vandmiljøet. Derfor opfordrer Lynettefællesskabet på deres nye slamcontainere alle danskere til at tænke over, hvad der må komme i toilettet.

 

20. september 2011

DIFFUSE KILDER FORURENER SPILDEVANDET

Der er for mange metaller, lægemiddelrester- og miljøskadelige stoffer i spildevandet. Derfor står Lynettefællesskabets otte ejerkommuner nu over for den opgave at træffe foranstaltninger, der kan reducere miljø- og sundhedsskadelige stoffer i spildevandet.

 

1. september 2011

KRONPRINSEN INDVIER VERDENS MEST ENERGIEFFEKTIVE SLAMFORBRÆNDINGSANLÆG

Hovedstaden kom skridtet nærmere som grøn pionerby, da verdens mest energieffektive slamforbrændingsanlæg i dag blev indviet af Kronprins Frederik. Spildevandet i hovedstadsområdet vender nu tilbage som fjernvarme ved hjælp af Lynettefællesskabets nye forbrændingsanlæg.
 
9. august 2011
32 ovenlysvinduer og 50 facadevinduer skaber naturlig ventilation på Lynettefællesskabets nye slamforbrændingsanlæg. Det er første gang naturlig ventilation tages i brug i så stor en målestok, og metoden giver Lynettefællesskabet en pæn besparelse i driftsomkostning i forhold til mekanisk ventilation.
 
2. august 2011
I juli 2009 tegnede Lynettefællesskabet kontrakt med fabrikanten Bamag for at igangsætte byggeriet af et nyt slamforbrændingsanlæg. I dag står det energieffektive forbrændingsanlæg klar til brug og indvielse den 1. september 2011 - som forudset i den oprindelige tidsplan. Usædvanligt for større byggeprojekter, hvor tidsplanen ofte skrider.
 
2. august 2011
Ved indsejlingen til Københavns Havn vil forbipasserende i aftentimerne snart blive mødt af et spektakulært syn. Når Lynettefællesskabet den 1. september indvier et nyt slamforbrændingsanlæg, vil bygningen i aftentimerne blive oplyst af gule, røde og orange farver.
 
21. juni 2011
En ny teknologi til at rense det miljøskadelige spildevand fra hospitaler kan både give renere vandmiljø herhjemme og mulighed for eksport til andre lande. Det kræver dog, at den nye rensningsmetode tages i brug på de kommende superhospiteler.
 
9. maj 2011
Teknologi og arbejdsglæde præger miljøvirksomheden Lynettefællesskabet. Som den eneste virksomhed med overvejende specialarbejdere, foregår timeregistreringen nu elektronisk. Det har sparet medarbejderne for meget ekstra administrativt tastearbejde.

  

Pressemeddelelser 2010 

 

29. november 2010

REJSEGILDE PÅ REFSHALEØEN
Fem farvestrålende siloer i rød, gul og orange tager mod de tilrejsende ved indsejlingen til Københavns Havn. Siloerne, som tydeligt kan ses fra Langelinie, er vartegnet for Lynettefællesskabets nye slamforbrændingsanlæg.

 

3. oktober 2010

RENSET SPILDEVAND ERSTATTER DRIKKEVAND

Lynettefællesskabet, Danmarks største spildevandscenter, renser og genbruger spildevandet. Den ny vandrensningsmetode giver miljøvirksomheden en årlig besparelse på trekvart million kroner.

 

1. marts 2010
HÅR I KUMMEN SKADER MILJØET

Når vi trækker ud i toilettet, tænker vi ikke nærmere over de ting, vi har smidt i kummen. Men når vi kaster affald i toilettet belaster det miljøet. Vatpinde, kondomer og løse hår, som former sig til enorme hårbolde, gør det svært at rense vandet effektivt.